Sagsbehandlingstiderne i retssystemet er stigende, og man kan risikere at skulle vente op til 20 måneder på at få sin sag for retten. Det vækker bekymring hos politikerne, men gør de nok for at vende udviklingen?
Af Magnus Moeslund og Marius Kaiser
Når man har været involveret i eller observeret en forbrydelse, må man forvente en langtrukken sag, der ikke bliver afgjort før mange måneder efter. Det er virkeligheden i Danmark, hvor gerningsmænd, ofre og vidner må vente længe på en afvikling af sagen i retssystemet. En rapport fra Danske Domstole viser, at sagsbehandlingstiderne er steget yderligere siden sidste år til nu at være 8,5 måneder i gennemsnit for straffesager, hvilket er en måned mere end i 2021. Derudover skal man vente næsten to år for at få civile sager afgjort.
Det er meget uhensigtsmæssigt for alle involverede parter, og de lange sagsbehandlingstider er med til at svække retssikkerheden.
Politikerne på Christiansborg er opmærksomme på problemet, og de udtrykker stor vilje til at komme problemet til livs. Folketinget har de seneste år vedtaget flere tiltag med formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne. På trods heraf stiger og stiger de, og det ser ikke ud til, at kurven knækker foreløbigt.
Nye love, samme udvikling
I juli 2021 trådte en ny lov med otte tiltag i kraft, som et enstemmigt folketing havde stemt igennem. Tiltagene inkluderer flere digitale retsmøder og skærpede regler for udsættelse og udeblivelse fra retsmøder.
De vedtog loven med det formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Og det var ikke første gang. Det er tredje gang siden 2014, at skiftende regeringer vedtager en ny lov med netop det formål. Men det er gået den forkerte vej siden. Effekten er udeblevet. For når man kigger på rapporten for det første halvår af 2022 fra Danske Domstole, så er der nedslående nyt. Ved næsten samtlige sagstyper er sagsbehandlingstiden steget, hvilket ikke stemmer overens med politikernes ambitioner.
Der hersker nemlig en skarp retorik på området blandt politikerne, og alle de seneste tre udenrigsministre, Søren Pape Poulsen, Nick Hækkerup og Mattias Tesfaye, har proklameret, at det er et problem, der skal løses – hellere i dag end i morgen.
Sagsbehandlingstiderne i Danmark er stigende. Men hvordan fungerer strafferetskæden?
Mangel på ambition
Der er mange faktorer, der spiller ind, men når sagsbehandlingstiden fortsat er stigende trods lovgivningen, er det et udtryk for, at tiltagene simpelthen ikke er ambitiøse nok. Det mener Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen:
´´Det er i mine øjne et svigt, fordi politikerne ikke har taget problemet alvorligt nok. De har i hvert fald ikke præsenteret en reel løsning på problemet, hvilket vi ser konsekvenserne af nu,´´ siger Nina Palesa Bonde.
Hun lægger i samme ombæring vægt på, at politikerne har været opmærksomme på problemet, men simpelthen ikke har gjort nok for at imødekomme det.
Dommerfuldmægtigforeningens medlemmer er personer ansat ved Danmarks Domstole, og deres erklærede formål er at varetage medlemmernes interesse.
Nina Palesa Bonde erkender, at hun og Dommerfuldmægtigforeningen har et medansvar. De har ikke været gode nok til at få det på dagsordenen:
´´Vi har også selv et ansvar. Vi er et stille system, og vi har jo ikke råbt og skreget omkring problemet. Vi har forsøgt det stille diplomati, og det har så ikke virket godt nok. Men hovedansvaret ligger hos politikerne for at ændre på det ressourcemæssigt, for de har jo også vidst det her,´´ siger Nina Palesa Bonde.
Anders Ørgaard, professor på Aalborg Universitet, ser det på samme måde. Han ser tiltagene som mere eller mindre overflødige:
´´De initiativer er nok ikke det, der rigtig rykker noget. De tager jo slet ikke fat i de grundlæggende problemer, der er. Det synes jeg faktisk er rimeligt logisk,´´ siger Anders Ørgaard.
| De otte initiativer: 1) Et skærpet dokumentationskrav til tiltaltes udeblivelser fra retsmøder 2) Afvisning af tiltaltes anke ved tiltaltes udeblivelse 3) Øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme og udeblivelseskendelser 4) Digital forkyndelse af udeblivelsesdomme 5) Flere digitale retsmøder 6) Færre sammenlægninger af straffesager skal forkorte sagsbehandlingstiden 7) Bedre ressourceanvendelse i forhold til brug af lægdommere 8) Nedsættelse af visse offentlige ydelser i tilfælde af tiltaltes udeblivelse |
Folketinget har løbende vedtaget love, der har forstærket politiets og anklagemyndighedens ressourcer. Nikolaj Linneballe er medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets procesudvalg. Han tror ikke, at politikerne har været fuldt klar over, hvilken flaskehals det har medført i retssystemet:
´´Jeg tror ikke, de har været klar over, hvad konsekvensen for domstolene ville blive, når de har forstærket andre instanser i strafferetskæden i så høj grad,´´ siger Nikolaj Linneballe.
Han understreger dog, at nu hvor der er et klart billede af, hvad konsekvensen er, så vil der fremover ikke være nogen undskyldning for ikke at gøre noget ved problemet fra politisk side.
Politisk selvransagelse
Der har i mange år været fokus på problemet, og politikerne i folketinget er enige om, at der skal gøres noget. Rapporten fra Danske Domstole viser, at initiativerne ikke har haft den ønskede effekt, siden de blev vedtaget, og det fører til selvransagelse hos politikerne.
Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, erkender, at tiltagene ikke har været ambitiøse nok:
´´Det har slet ikke været ambitiøst nok. Der skal ske meget mere endnu. Der skal tilføres flere penge, og der skal ske en modernisering og en rationalisering af retsprocessen,´´ siger Preben Bang Henriksen.
Venstre er gået i regering, og de skal være med til at tegne de politiske linjer for Danmark de næste fire år. Preben Bang Henriksen forsikrer, at det er noget, partiet vil prioritere:
“Det er et alvorligt problem, som vi har højt oppe på dagsordenen, og det samme ved jeg, Socialdemokratiet har,” afslutter Preben Bang Henriksen.
Det samme gør sig gældende for SF. Partiets retsordfører Karina Lorentzen udtaler ligeledes, at det er en stor prioritet:
´´Det er helt vildt vigtigt for os i SF. Det er på alle måder problematisk, at det ser så grelt ud med sagsbehandlingstiderne, og vi har lavet et forslag på det, som vi bare aldrig nåede at få fremsat. Men vi vil støve det forslag af igen og se på, hvordan vi kan forbedre det,´´ siger Karina Lorentzen.
Hun kan ikke huske de konkrete tiltag fra 2021, men hun erkender i samme ombæring, at folketinget ikke har været ambitiøse nok på området de seneste 10 år.
Dystre fremtidsudsigter
Et afgørende parameter for en velfungerende retsstat er, at tilliden til retssystemet fra borgerne er til stede. Danskerne har i mange år generelt haft en høj tillid til retssystemet, og ifølge en undersøgelse af European Social Survey fra 2018 er Danmark et af de lande i Europa, hvor tilliden til retssystemet er højest.
Men når sagsbehandlingstiderne bliver længere og længere, risikerer man, at det kan medføre lavere grad af tillid til retssystemet. Det mener Per Andersen, professor på Aarhus Universitet:
´´Jeg frygter desværre, at vi på et tidspunkt kommer til at se tilliden dale, hvis vi fortsætter med at have de lange sagsbehandlingstider, som vi har nu. Tilliden er et grundlæggende fundament i vores demokrati og vores retssystem, og jeg er bange for, at det begynder at krakelere,´´ siger Per Andersen.
Han understreger, at retssystemet er en afgørende instans i demokratiet:
´´I værste fald kan det være med til at undergrave tilliden til den offentlige forvaltning og hele systemet,´´ siger Per Andersen.
Nina Palesa Bonde har selv haft kontakt med flere, hvis tillid til systemet er blevet svækket grundet en lang proces, og hun mener ligeledes, at de lange sagsbehandlingstider kan have fatale konsekvenser:
´´Det tillidsproblem, der kan komme ud af det her, er skræmmende. Hvis borgerne i sidste ende simpelthen ikke stoler på domstolen mere, så har vi jo tale om et regulært samfundssammenbrud. En retfærdig rettergang er også en hurtig rettergang,´´siger Nina Palesa Bonde.
Flere ressourcer er nøglen
Hvor der blandt alle parter er bred enighed om, at der skal gøres noget, er det mere uklart, hvad der skal gøres. Ifølge en rapport fra Advokatsamfundet, udarbejdet af Copenhagen Economics, vil sagsbehandlingstiden i 2030 risikere at være fire år, hvis der ikke bliver tilført flere midler. Og det bekymrer Per Andersen:
´´Det er jo helt vildt. Altså det er grundlæggende set helt uholdbart. Det er jo tydeligt, at der skal gøres noget,´´ siger Per Andersen.
Karen Dyekjær er advokat og medlem af retsplejerådet. Hun er ligeledes bekymret over den potentielle udvikling, og hun også ser flere ressourcer som en nødvendig del af løsningen:
´´Vi kan ikke bare blive ved med at henvise til at effektivisere sagsbehandlingstiden. Vi må og skal gøre noget for at sikre, at der er nok dommere til rådighed, og derfor vil det være godt, hvis der blev afsat nogle flere penge til det,´´ siger Karen Dyekjær.
Nina Palesa Bonde er enig i, at der skal mere økonomi og flere dommere til. Men hun ser også et generelt strukturelt problem, der skal løses:
´´I første omgang ønsker jeg mig faktisk bare en plan. En mangeårig, gennemskuelig plan. Det er det, der er brug for, og det skal bakkes op af, at der bliver tilføjet flere ressourcer,´´ siger Nina Palesa Bonde
Den nu tidligere regering nedsatte i september et udvalg med forhenværende højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen, som har til opgave at se på tiltag, der kan nedbringe sagsbehandlingstiderne hos retterne. Udvalget skal se på, hvordan man kan tilføje flere ressourcer til domstolene samt strukturelle tiltag.
Den nye SVM-regering præsenterede onsdag deres nye regeringsgrundlag, og der fylder sagsbehandlingstiderne ikke meget. Det er blot nævnt kort, at de vil nedbringe sagsbehandlingstiderne ved at forenkle retsplejen, men det fremgår ikke, hvilke konkrete ændringer, der skal ske.
Videre perspektiver?
De lange sagsbehandlingstider bekymrer alle involverede parter, og ifølge rapporter ser det endnu mere dystert ud i fremtiden, hvis ikke der gøres noget fra politisk hold.
Nogle mener, at det er en øget mængde ressourcer, der kan gøre forskellen, mens andre lægger vægt på, at der skal en langsigtet, gennemskuelig plan til. Politikerne i hele det politiske spektrum forsikrer, at det er et problem, de tager meget alvorligt, men tiltagene, de har vedtaget, har ikke haft nogen nævneværdig effekt. Det nye regeringsgrundlag nævner det kort, men det fremgår ikke konkret, hvad regeringen intenderer at gøre.